Dagens lektie: I går aftes så jeg en dokumentarfilm om det amerikanske censurinstans, MBAA (The Motion Picture Association of America) af Kirby Dick. Dette er en interessant beretning om et om et anonymt og hemmeligholdt korps af civile og ganske almindelige amerikanske borgere, der bliver ansat som 'raters' og er med til at give amerikanske film ratings efter tvivlsomme og vel egentlig ikke eksisterende retningslinjer. MBAA syntes mest af alt at sikre en amerikansk kulturimperialisme (læs ensretning og ukritisk) og ikke mindst en sikring af big business Hollywood. Prominente instruktører og skuespillere, eks-ratere og en lesbisk privatdetektiv deler ud af deres erfaring med mødet med MBAA. Der er tydeligt manglende konsistens i MBAA's ratings af scener med sex, vold og brug af ordet 'f...' og når det samtidig er afgørende for filmenes udbredelse for en tiltænkt målgruppe, er der selvfølgelig en del kritiske stemmer. Heldigvis er der en ankeinstans og klimaks på filmen går i al enkelhed ud på at filmens instruktør i første omgang anker sin egen films rating og i en rekonstruktion fortæller om forløbet og i anden omgang viser hvordan den lesbiske privatdetektiv allerede har opsnuset identiteten af det hemmelige ankenævn. Og gæt hvem: Executives fra 4-5 af de store filmselskaber, der tilsammen repræsenterer over 90 % af amerikansk filmproduktion, udgør ankenævnet. Dette er ikke alene beretningen om en meget succesfuld lobby fra den amerikanske filmindustri, men også beretningen om at det med Obamas ord er 'time for change'.